Kim Frederiksen videre i event 17 trods skidt afslutning

Kim Frederiksen videre i event 17 trods skidt afslutning

Vi begynder efterhånden at få fyldt flere danskere på delegationen ved WSOP.

Det er denne gang den i Las Vegas-bosatte dansker Kim Frederiksen, der stikker næsen frem i event nummer 17, en $1500 dyr No Limit Hold'em-turnering.

Der resterer 226 spillere af de 2105 startende, og det betyder, at der er 10 spillere til pengene, når spillet bliver genoptaget i morgen.

Inden sidste level så det ud til, at Kim Frederiksen ville ligge i den rigtig fine ende, da han havde næsten dobbelt af gennemsnittet.

Herefter gik det dog lidt ned ad bakke, så den seneste opdatering fra det amerikanske lyder som følger:

"Det var hårde sidste to levels. Jeg slutter dagen med 23,7k, men er stadigvæk med for at vinde. Vi ses i morgen klokken 1 (klokken 20 i aften dansk tid, red.)."

Blandt de modstandere, han skal overleve for at opnå den målsætning, er blandt andre Joe Cada, Vanessa Selbst og Barry Greenstein.
asd