Mickey videre til finalen som rosinen i pølseenden

Mickey videre til finalen som rosinen i pølseenden

Det blev en lang dag to ved event nummer 11 under dette års WSOP, en $2500 dyr six-max, men alligevel lykkedes det ikke at spille ned til finalebordet.

Der resterer på nuværende tidspunkt 14 spillere, og vi har lige formået at snige Mickey Petersen videre til finaledagen.

Danskeren ligger dog med røven i vandskorpen som den absolut sidste i feltet af de tilbageværende, efter en af de dage, der tager lidt ekstra hårdt på kræfterne:

"Hård dag med 2500 6-max. Jeg grindede 20-25 big blinds hele dagen, men mistede lidt op mod slutningen. 15 big blinds har jeg med mig ind til i morgen. Chip and a chair," skriver Mickey på sin twitterprofil.

Han kan så til gengæld glæde sig over, at det ikke er overvældende med store navne, der er tilbage i turneringen netop nu.

Det største navn er formentlig Tuan Le, der indtager en øjeblikkelig andenplads efter den ganske suveræne chipleader Levi Berger.

Vi ønsker stort held og lykke og skrub til Mickey, der har været lige ved og næsten på at ramme en WSOP-finale de seneste år.
asd