WSOP er over os, ligesom det gode vejr også er godt på vej. Det forhindrer ikke en masse danskere i stadig at grinde de daglige tours på PokerStars. Det gav rigtig god succes endnu engang i går. For at starte i det mindre fik vi en flot andenplads i "The Hot $16.5", hvor Filurn gik hele vejen til finalebordet og Heads Up, hvor han dog måtte overgive sig og tage til takke med andenpladsen. Det kastede $6.353 af sig.
Aftenens helt store danske højedepunkt kom i "The Big $55", hvor "Pudseren", som tidligere har leveret flotte resultater endte med at gå hele vejen. Da de var tre tilbage blev der lavet en deal, som sikrede dem tæt på lige meget. Pudseren fik dog i kraft af sin efterfølgende sejr lidt ekstra og endte med en gevinst på flotte $14.880 eller godt 90.000 kroner.
I aftenens store turnering, Super Tuesday, som har et buy in på hele $1.050 fik vi ingen danskere med frem, hvor det virkeligt var sjovt. Bedste dansker blev Brian "Halfrek" Jensen på en 58 plads. Lige netop et par placeringer uden for pengene.
Pudseren snuppede ny dansk sejr i "The Big $55"
Acemag.dk