Gus er døgnets vinder på stille dag

Gus er døgnets vinder på stille dag

Der har været fint gang i de dyreste spil på Full Tilt Poker den seneste uge, selvom WSOP'en er undervejs, og der også i dag starter de store highrollerturneringer i Macao, der toppes med Guangdong Millions.

Nu ser det imidlertid ud til, at festlighederne er ved at løje lidt af, og eftersom ingen af spillerne i Vegas har mulighed for at tilgå nettet, er der da også blevet trukket ekstra hårde veksler på de spillere, der sidder tilbage i Europa.

En af dem er Gus Hansen, der dog deltager i netop Guangdong Millions. Måske er det derfor, han kun har fundet tid til at spille sølle 184 hænder i løbet af seneste døgn.

Ikke desto mindre er det nok til at placere ham som nummer ét på listen over de mest vindende med $120.000.

De blev sikret i løbet af blot 55 hænder på en god session på $1500/3000 2-7 Triple Draw mod hovedsageligt Viktor 'Isildur' Blom.

Netop Gus' kollega som Full Tilt Professional er den eneste, der ikke ser ud til at have travlt med at forlade high stakes. Lidt over 2000 hænder har svenskeren spillet, og det er også blevet til et plus, der for ham dog er på beskedne $66.000.
asd