Dan Kelly fortsætter drømmestart på WSOP

Dan Kelly fortsætter drømmestart på WSOP

Det er godt nok stadigvæk meget tidligt på årets WSOP, men måske har vi allerede et godt bud på en vinder af titlen som årets spiller i serien.

I hvert fald ser Daniel 'DJK' Kelly ud til at være i overdådigt spillehumør. Først blev han sekser i den store $5000-turnering, der udgjorde seriens anden event, og det resultat ser han ud til at være fast besluttet på at forbedre.

I event nummer seks, den såkaldte 'Millionaire Maker' der har mere end en million dollar til førstepladsen, ligger Kelly i hvert fald netop nu nummer to, hvor det sidste bord netop er blevet samlet og de resterende ti spillere har fået fri natten over.

Inden i år havde Kelly tre finaleborde inklusive et armbånd ved WSOP på CV'et, men det antal er han altså godt på vej til at fordoble allerede en uge inde i årets serie.

Det andet store navn ved finalebordet er onlinespecialisten Chris 'Big Huni' Hunichen, der ligger nummer fire netop nu.
asd