Som vi kunne berette i går er der desværre ikke længere danskere, der står med chancen for at vinde den solide førstepræmie på €1 million, men det betyder ikke, at der venter en kedelig omgang.
Midt i feltet ligger nemlig en af spillets mest farverige karakterer, den efterhånden aldrende Dave 'Devilfish' Ulliott.
Han ligger med en stak på 1,7 millioner lige under gennemsnittet på 2 millioner, og han fører samtidig en meget stærk trio an, der udover ham tæller endnu en legende i Freddy Deeb og så den engelske komet Praz Bansi.
Ingen af de tre spillere har dog formentlig tænkt sig at fedtspille, når der spilles ned mod vinderen.
Førstepræmien er nemlig på grund af den garanterede million euro mere end 100 gange større end udbetalingen til nummer 20, mens man skal helt op til top fem for at være sikret et sekscifret eurobeløb.
Chipleader for turneringen er Alban Juen.