SCOOP: Tysker blev årets spiller

SCOOP: Tysker blev årets spiller

SCOOP-serien blev for alvor afsluttet i morges med blandt andre den store million-dollar-gevinst til svenske Viktor 'Isildur' Blom, og det er derfor tid til at gøre status.

For først at runde den danske deltagelse af, så blev resultatet lidt af en blød mellemvare, og den bedste spiller med rød/hvide farver blev sammenlagt Frederik Brink, der endte som en delt nummer 22.

Rykker man tættere på toppen, så ligger Noah Boeken nummer 17 sammenlagt efter andenpladsen her til morgen.

I top 10 ligger blandt andre Shaun Deeb, der altid præsterer under netop SCOOP og sidste år blev en klar nummer et.

Denne gang blev han nummer seks, kort efter Calvin Anderson, der er rangeret som den bedste online-turneringsspiller netop nu.

Ingen af dem kan dog true den tyske Team PokerStars Pro George Danzer, der med 660 point fordelt over hele 130 spillede turneringer tager titlen.

Da han samtidig blev den bedste i de høje turneringer, så vinder han to trofæer samt både en pakke til PCA 2014 og EPT Monte Carlo.
asd