Så er der odds: Vinder Ivey et armbånd i år?

Så er der odds: Vinder Ivey et armbånd i år?

Det er ikke kun spillerne selv, der kan få lidt ekstra lir på drengen ved at indgå bracelet bets.

Også som tilskuer hjemme fra stuen kan man få noget mere at svede i håndfladerne over, når et af idolerne sidder og er inde for turneringslivet dybt på et finalebord.

Der er med andre ord kommet odds på årets WSOP fra PKR, og der er lidt forskellige muligheder for, hvad man kan spille på.

En af de interessante ting bliver vanen tro, om Phil Ivey kan hale ind på Phil Hellmuth i regnskabet over armbånd. Her giver begge spillere 2,1 gange pengene tilbage, hvis de lykkes med at udvide samlingen, mens det giver 1,62, hvis det ikke skulle ske.

Er man en lidt større gambler, kan man gå efter guldet og satse på, at én spiller vinder tre eller flere af armbåndene i år. Hvis det går hen og sker, kan man hente pengene 15 gange igen.

Det er desværre ikke mange direkte danske bud, man kan spille på endnu, men til gengæld giver det pengene 34 gange igen, hvis vores naboer mod syd, Tyskland, løber af sted med sejren i Main Event, som det senest skete med Pius Heinz.

Der er lige den hage, at PKR kun har licens til at udbyde poker i Danmark, men ikke sportsbetting, så måske en ide at vente med sætte dit bet til en af bookmakerne med licens i Danmark har odds klar.
asd