Skidt dag for Gus

Skidt dag for Gus

Det er som om, Gus Hansen ikke for alvor kan få fat over en længere periode på Full Tilt Poker, men i stedet må holde fast ved små men enorme gevinster til at holde de tabende sessioner i skak.

I går var han over 1800 hænder igen tabende på de dyre $2000/4000 Fixed Limit Omaha. Selvom han også spillede PLO med blinds på $500/1000, så var det i fixed-spillene, at de store penge blev tabt.

Det samlede minus lød på $118.000 eller godt 600.000 danske kroner, selvom han kun havde fire små tabende sessioner, mens det blev til syv med gevinster, der altså ikke var store nok til at dække underskuddet.

Tabet er dog langt fra det værste online i løbet af de sidste 24 timer. Helt i 'top' ligger 'samrostan', der har smidt mere end $400.000, mens det også har været mindre gode dage for blandt andre Ronny Kaiser, Tom Dwan og Hac Dang, der alle har tabt sekscifrede dollarbeløb.

På plussiden har den anonyme nordmand 'no_Ola' spillet næsten $550.000 ind på kontoen, mens Phil Galfond ligger nummer to på listen med lidt over $300.000.
asd