Macao-regular: Spillene bliver meget sværere

Macao-regular: Spillene bliver meget sværere

Væksten af de allerhøjeste cashgames i Macao kom for mange af de helt store cashgamespillere på det bedst tænkelige tidspunkt.

Onlinespillene var blevet hårdere, og lige pludselig voksede så en tilsyneladende uudtømmelig dam af forretningsfisk med dybe lommer og gamblerhjerter i sydøstasien, der var klar til at tage imod de bedste i spillet, hvis bare taksterne var høje nok.

Men lykken varer måske ikke ved for evigt. I hvert fald ikke, hvis man skal tro Andrew Moseley, den noget anonyme brite, der har været en del af spillene i godt fire år.

"Spillene er blevet meget sværere, end de var. Mange af de dårligste ikke-proer er stoppet, og nogle af dem er blevet virkelig gode virkelig hurtigt," siger han i et interview med Calvinayre.com.

Og Moseley ved, hvad han taler om. Han har selv medvirket i spil op til blinds på astronomiske 30k/60k Hong Kong dollar eller næsten 25.000/50.000 danske kroner.

Som han selv siger, så er det ikke en stor edge, der skal til, før de spil er mere profitable end det $25/50, han var regular på online, inden han første gang stiftede bekendtskab med det asiatiske gamblerparadis.
asd