I nat blev der føjet yderligere to finaler til, men altså stadigvæk uden den helt store gevinst og en titel til følge.
I den mellemstore event 22 var det spilleren 'morrisondk', der gjorde sig godt bemærket ved at nå blandt de sidste spillere af hele 8308 startende i den $215 dyre NLHE.
Desværre holdt det ikke hele vejen, da han med to 7'ere på hånden valgte det forkerte tidspunkt at skubbe ind over et raise, da modstanderen holdt AA, der holdt hjem.
For en fjerdeplads modtager 'morrisondk' dog en yderst solid trøstepræmie på $88.065.
Endnu tættere på den første titel var spilleren 'fuddebuf' i den dyre udgave af nummer 24, som var et mix af NLHE og PLO. Her var det kun Dylan 'ImaLucSac' Linde, der stod mellem ham og titlen.
For andenpladsen modtager 'fuddebud' $52.490, og bringer den samlede op på godt 810.000 danske kroner for de to.
Et stort tillykke skal der lyde herfra.