Isildur1 smadret - minus 5 millioner

Isildur1 smadret - minus 5 millioner

Der var ikke meget at juble over for den unge svensker Viktor 'Isildur1' Blom efter nattens session. Der blev således grindet godt igennem og stort set samtlige poker-discipliner blev spillet, lige fra NL Holdem til 2-7 Tripple Draw og det hele endte i kæmpe minus på $845.000 eller hvad der svarer til godt 5 millioner danske kroner. Dette tab kommer efter en ellers fremragende periode, hvor svenskeren nærmede sig $5 millioner i plus for året.

Den helt store vinder blev den ene part af Dang brødrene, nemlig Trex313, som udelukkende på Pot Limit Omaha med taksten $500/$1000 rev et overskud hjem på hele $843.000. Det er ellers ikke meget vi ser til ham mere, men han viser da så sandelig, at han ikke har glemt, hvordan man spiller poker. Specielt Phil Galfond havde store problemer med Trex313 og smed således $472.000 hovedsageligt til ham. Vores egen Gus Hansen er også lige gået online, og han kunne nok godt have ønsket sig en bedre start. I skrivende stund har "the great dane" på bare 21 hænder tabt hele $214.000.
asd