Måske ikke i form af positioner, hvor han efter den sidste opdatering hos Cardplayer er rykket helt op som nummer to, men i forhold til point.
2946 har canadieren fået samlet sammen i løbet af årets første fire en halv måned, og det er små 100 point mere end vinderen af EPT Grand Final Main Event, Steve O'Dwyer.
Helt i front ligger dog amerikaneren Paul Volpe, der virker helt ustoppelig i front.
Han har ført stort set fra årets start, og svarede tilbage på de gode resultater fra forfølgerne med at vinde en €10.000 sideturnering i Monte Carlo, der skaffede ham yderligere 300 point.
Dermed er han nu oppe på sammenlagt 3530 point for sæsonen, og holder altså stadigvæk et solidt forspring på næsten 600 point til Daniel Negreanu.