Super Highroller-vinder: Besluttede mig i sidste minut

Super Highroller-vinder: Besluttede mig i sidste minut

Man hører tit om små beslutninger, der kan vende op og ned på et liv eller en pokerkarriere.

En sådan må man sige, at den tyske highroller Max Altergott foretog, da han meldte sig til den €100.000 dyre Super Highroller ved EPT Grand Final. Det stod nemlig ikke i kortene, at han skulle spille den:

"Jeg havde ikke penge til at lægge €100k, så jeg var nødt til at finde nogen, der også ville lægge deres del. Jeg havde virkelig set frem til at tage til Vancouver for at spille SCOOP, men i sidste øjeblik besluttede jeg mig for at spille," siger Altergott, der normalt spiller highstakes cashgames online, og blandt andet er blevet rost til skyerne af Greg Merson.

Ikke overraskende fortæller han også i vinderinterviewet med PokerNews, at hjertet galloperede af sted i den afgørende hånd heads up mod Jason Mercier. En hånd, der betød en forskel på mere end en halv million euro.

Du kan se hele interviewet her.

asd