Brink og Smith i stor SCOOP-skuffelse

Brink og Smith i stor SCOOP-skuffelse

Den dyre udgave af årets tredje SCOOP-turnering, en $530 dyr 6-max med rebuys, er ved at nærme sig finalen.

Der er tale om en turnering delt over to dage, og videre fra den første spilledag var både Frederik Brink og Mads 'moumaife84' Smith.

Det så længe rigtig fint ud for de to danskere, og med to borde tilbage sad begge danskere da også stadigvæk med i turneringen.

Men først var der exit for Smith, der kom ind i en stor pot med AQ mod AK, der endda ramte en konge til på floppet for at lukke den. Dermed røg han ud som nummer 12 til $9.786.

Lidt bedre gik det for Frederik Brink, der dog lidt efter kom ind og tabte et stort flip med AK mod to 9'ere, inden han i den afgørende hånd ikke kunne holde hjem med to damer på hånden, der blev floppet noget så eftertrykkeligt ud af A3, der ramte 3A3.

Resultatet blev en 10. plads, der dog økonomisk set blot giver det samme som Mads Smith's $9.786.
asd