Isildur1 fik ram på Tollerene efter 5000 hænder

Isildur1 fik ram på Tollerene efter 5000 hænder

Viktor "Isildur1" Blom har de seneste to døgn været igang med en marathon session, der ikke er set magen til mange gange før. Viktor og specielt Ben Tollerene har dystet som så mange gange før på den højeste Pot Limit Omaha takst $500/$1000 og det gik hedt for sig. Føringen skiftede de to imellem hele tiden. Vel og mærke ikke små føringer men konstant swings på mellem $300.000 og $600.000.

Man fik dog indtrykket af, at Tollerene ville trække det længste strå og han havde også føringen over en lang periode. Men efter 5000 hænder viste Viktor Blom, hvad han er gjort af og tog teten. Det hele endte således med et tab på $300.000 for Ben Tollerene, mens Viktor Blom ikke helt havde det samme i plus. Han nåede lige at dyste lidt andre steder, blandt andet mod Sauce123, hvor han smed knap $370.000. Dog blev det stadig til et plus på $118.000 for den unge svensker.

Efter en skidt slutning på april og start på maj, hvor Blom var røget under de $3 millioner i indtjening, er han således nu over igen. Helt modsat ser det ud for Sauce123, som stadig er nede med godt $2 millioner for året, og som slet ikke har fået fat i spillet på samme måde, som sidste år, hvor han var årets absolut største vinder.
asd