Jannick Wrang er ikke en nem mand at blive klog på. Han er ifølge ham selv gået på pokerpension, dog havde han lige nogle pakker til EPT Berlin, som skulle bruges. Men så var det også slut. Han udtalte således til Ekstra Bladet for nyligt, at han var færdig med online poker, men nok stadig ville spille lidt få live turneringer.
Hvordan det så hænger sammen med, at han netop nu sidder og dyster på de højeste borde på PokerStars, skal vi lade være usagt, men det er i hvert fald et faktum. Wrang sidder på to Pot Limit Omaha borde med taksten $50/$100 og giver den gas. Han har hurtigt fundet formen og er oppe med $31.165 på nuværende tidspunkt.
Ret imponerende af en mand, som ikke har spillet online i rigtig mange måneder, men som han også udtalte for nylig, så mente han ikke, at han nogensinde havde spillet bedre poker. Set ud fra det synspunkt, var det nok ikke en dårlig ide at sætte sig foran computeren igen. Han er stadig igang og vi følger ham selvfølgelig.
Wrang er ikke eneste dansker, som blander sig i de store highstakes-spil. En anden, der har lavet et lille comeback er Frederik Dilling aka Deamon10, som han hedder på Pokerstars. Han har grindet mere end 1000 hænder igennem og det med et overskud på $57.917 til følge.
På pokerpension eller ej? Wrang spiller highstakes netop nu
Acemag.dk