Britisk pokerprof 20 år i fængsel for mord

Britisk pokerprof 20 år i fængsel for mord

Tilbage i 2010 skrev vi om en verserende udleveringssag mod den britiske poker pro Marcus Bebb-Jones, idet han var mistænkt for tilbage i 1997 at have myrdet sin daværende hustru Sebrina Bebb-Jones.

Sagen er nu slut. Den britiske professionele pokerspiller Marcus Bebb-Jones er blevet fængslet i 20 år i USA for at dræbe sin kone. Den 49-årige Bebb-Jones,  erklærede sig skyldig mod en maksimalstraf på 20 år.
 
Bebb-Jones og hans kone Sabrina drev i 1990'erne et hotel i Colorado, og det var en ansat på hotellet, der i 1997 oplyste, at fru Bebb-Jones var forsvundet. Marcus Bebb-Jones påstod, at hans kone havde forladt ham efter et skænderi, men i 2004 blev Sabrina Bebb-Jones kranium fundet i en nationalpark.
 
Efter sin kones forsvinden, tog Marcus Bebb-Jones på et spilletrip i Las Vegas, og efterlod sin unge søn alene hjemme på hotelværelset. Sønnen blev dog fundet og anbragt i pleje. Den næste dag fik en stuepige en slem overraskelse da hun fandt Bebb-Jones på et andet hotelværelse med, hvad der blev beskrevet som et "selvforskyldt skudsår i hovedet" i et tilsyneladende mislykket selvmordsforsøg.

I 1998 rejste Bebb-Jones tilbage til England. Han blev anholdt i sit hjem i Kidderminster i 2009, og sigtet for mordet på sin kone. Bebb-Jones  fastholdt sin uskyld under hele sagen, men undlod dog at anke beslutningen om at udlevere ham til USA, hvor han kunne se frem til livsvarigt fængsel eller i værste fald dødsstraf.

I februar 2012 erkendte Bebb-Jones sig skyldig, og fortalte dommer Daniel Petre "jeg har ikke bevidst dræbt Sabrina, men hvad jeg gjorde var forkert, og jeg beder om tilgivelse."

Marcus Bebb-Jones har såvel online som i flere store britiske live-turneringer markeret sig med sejre. Heriblandt vinder af 2007 Grosvenor Grand Prix.

 




 

asd