Johnny Østbjerg besejrer mere end 40.000 i Sunday Storm

Johnny Østbjerg besejrer mere end 40.000 i Sunday Storm

Det har været en rigtig god nat set med danske øjne, når der bliver kigget på turneringerne rundt omkring. Helt utrolig mange danskere har således begået flotte resultater, både store og små.

Det bedste af dem må nok siges at tilfalde gode gamle Johnny Østbjerg, som stillede til start i rigtig mange turneringer i går, men skulle vise sig at gå længst og dybest i en af de billige af dem. Ellers ikke det scenarie, man som pokerspiller plejer at juble mest over. Dette med mindre turneringen hedder Sunday Storm og har mere end 40.000 spillere med. Det var tilfældet i går. 40.133 spillere var der præcist med, men det var intet problem for Johnny, som gik hele vejen til toppen og kunne løfte trofæet efter 9 timer og 36 minutter.

Sejren gav hele $32.559, hvilket må siges at være meget godt for et indskud på $11. Stort Tillykke til Johnny her fra redaktionen.

Mickey Petersen, var som vanen tro også online i går, hvor det var en lidt blandet fornøjelse. Det kunne dog være blevet en anelse sjovere, hvis han i "The Hotter $44" havde formået at lukke den helt. Det skete imidlertidig ikke og Mickey måtte tage til takke med en 6 plads og tilhørende $3.546. 
asd