Det grænser til det vanvittige, når man kigger på Viktor "Isildur1" Bloms togter på de høje borde her de sidste par dage. Han har således renset fuldstændig igennem, specielt i går, hvor han næsten nåede $1 million i ren profit.
Det fulgte han op igen her i nat, hvor han vandt mere end $425.000 eller hvad der svarer til godt 2.5 millioner kroner. Modsat andre dage er det sket på forholdsvis få hænder set med svenske øjne. Han har således kun fået spillet 802 hænder det sidste døgn, hvor specielt Pot Limit Omaha har været en god forretning for ham. I øvrigt på den største takst $500/$1000.
Endnu engang er det gået hårdt udover Ben Tollerene, som har måtte donere de fleste skillinger. Han er således den største taber det seneste døgn med et underskud på $235.000. Men udover det er han også den største taber på PokerStars, hvor han har smidt $152.000 yderligere, altså et rigtig skidt døgn.
Også Patrick Antonius, Zigmund samt Daniel "Jungleman12" Cates har haft en mindre god dag på kontoret.
Isildur1 fortsætter sit vilde ridt - plus 2.5 millioner
Acemag.dk