Dag 3 af Main Event ved EPT Berlin er overstået for lidt tid siden. Det blev en afslutning med fuld fart over feltet og de endte således med kun at være 55 tilbage, som kan gøre sig klar til dag 4.
Vi havde 2 danskere med fremme helt til slut ved dag 3, nemlig Theo Jørgensen og Lasse Christiansen. Det endte desværre kun med at vi fik en dansker videre. Theo Jørgensen sendte nemlig siné resterende 154.000 chips til midten efter et åbningsraise fra Kai Uwe Lach. Et snapcall fik Theo lige i hovedet. Og han måtte vise sin lidt flove 72s op.
Han var oppe imod A2 og skulle således ramme en 7'er. Men boardet blankede og Theo måtte se sig ude på en 60 plads til €12.000.
Til gengæld har vi Lasse Christiansen med helt fremme på en 10 plads med flotte 761.000 i stacken. Det ser altså rigtig godt ud set med danske øjne.
Chipleader er stadig finske Aku Joentausta med 1.039.000 i stacken.
EPT Berlin: Theo all in med 7-2 og ude! Dansker i top 10
Acemag.dk