Også kinapoker bliver hurtigt en dyr fornøjelse, når verdens rigeste pokerspillere tørner sammen med nogle af de største forretningsmænd.
Det må Andrew Robl sande, efter han i går spillede lidt med den beskedne takst af 50.000 Hongkong dollar for hvert point.
Ifølge twitter-profilen fra årets highroller-vinder ved Aussie Millions, så blev det i løbet af blot en halv times spil til et nederlag på sammenlagt 89 point.
Det betyder et samlet regnskab med et rungende minus på 4.450.000 Hongkong dollar, der i dagskursen kan omregnes til 3,28 millioner danske kroner.
Med den timeløn er det nok tvivlsomt, om det er værd at rejse om på den anden side af jordkloden for amerikaneren.