Vil du vinde titlen som Jysk Poker Mester 2013, så find 300 kroner og dit bedste pokerfjæs frem.
Randers Card Room inviterer igen i år til Det Jyske Poker Mesterskab, der i år afholdes i perioden 6-11. maj. Konceptet er fuldstændigt som sidste år, og turneringen har dermed plads til 225 spillere, og der forventes en samlet præmiepulje på over kr. 60.000.
Strukturen for turneringen sikrer, at spillerne får masser af tid ved den grønne filt, idet blind-levels på de indledende dage er 25 minutter, og på finaledagen om lørdagen køres der med 45 minutters blind-level.
Sidste år vandt den lokale Jan Møller Jensen i en noget decimeret event på grund af en forsinkelse med licensen. Arrangørerne håber dog på en gentagelse af succesen fra 2011, hvor Henrik Holmgaard vandt en udsolgt event. Holmgård forsvarede i øvrigt sidste år 2011-mesterskabstitlen med en flot 4. plads, så pas lige på, hvis du deler bord med ham i løbet af turneringen.
Du kan tilmelde dig turneringen og finde yderligere oplysninger på www.rcr.clubcommander.com
Bliver du Jysk Poker Mester 2013?
Acemag.dk