Cody vinder debut på ny 'hjemmebane' i London

Cody vinder debut på ny 'hjemmebane' i London

Som et led i deres nye store satsning på livekasinoer rundt omkring i verden, har PokerStars startet et stort pokerrum til turneringer og cashgames på Hippodrome i London.

I går blev den første UKIPT-turnering afsluttet i det nye spillerum, og der var 343 spillere, der var med til at gøre den forholdsvis betalelige 250 punds-turnering til en succes.

Ikke overraskende var det derfor en del ukendte navne, der satte sig på pengeplaceringerne i turneringen, men klasse fornægter sig ikke, og helt på toppen finder man derfor ingen ringere end Jake Cody.

En udmærket måde at profilere sig selv for Cody, der netop i år er blevet en del af Team PokerStars Pro.

Derfor var der tale om en dobbelt hjemmebanefordel for briten, der i den afgørende hånd heads up mod Lydia Cugudda kom all in preflop i dominerende form med KK mod J10.

Sejren fik han dog ikke uden at skulle svede først. 10Q8 på floppet gav både et par og et træk til modstanderen, men ufarlige 6 og 2 på turn og river gav sejren og 19.400 pund til Jake Cody.
asd