Viktor 'Isildur' Blom havde i går endnu en jubeldag på de høje takster på hjemmebanen Full Tilt.
Små 1800 hænder fik svenskeren noteret i bogen, og resultatet blev en knusende gevinst på $548.000
De fleste hænder blev spillet på de dyre mixed-borde, men faktisk var det i PLO'en, at Blom fik tjent det meste hjem.
Blandt andet havde han på bordet Quay en blodig dyst med Tom 'Durrrr' Dwan over 171 hænder, hvor det lykkes at skrælle kollegaen for $344.000 eller mere end 17 buyins.
I døgnets største hånd på næsten 1000 big blinds kommer de to all in på turn, hvor begge har to par. Isildurs er dog størst, og den gevinst var i den grad med til at lægge bunden til den store sejr.
Hovedpersonen selv virker da også svært tilfreds med sin præstation, og skriver efterfølgende på twitter:
"Jeg har haft en god dag, nu drikker jeg mig meget fuld for at fejre."
"Jeg har haft en god dag, nu drikker jeg mig meget fuld for at fejre."
Så måske han for en gangs skyld holder en lille pause fra de højeste takster i dag, hvis hovedet tager sig en offday.
Sejren kommer ovenpå en stærk anden uge af april, der i sig selv havde givet et millionoverskud.