Jaka snydt for WPT-finale

Jaka snydt for WPT-finale

Den amerikanske pokerpro Faraz Jaka har været helt ustoppelig, siden han kom tilbage fra sit ophold på et munkekloster i Thailand.

I de to måneder, der er gået siden, har han blandt andet hevet en andenplads ved en stor EPT-highroller i London, og online er det blevet til sejr i både Sunday500 og Sunday Mulligan.

Det så længe ud til, at den gode stime skulle fortsætte ved WPT'en i Florida, men i sidste ende måtte han tage til takke med en ærgerlig niendeplads, inden det officielle finalebord på seks spillere blev fundet.

I stedet er det et noget mere anonymt finalebord, med den formentlig største stjerne i Jeff Madsen.

Den dobbelte armbåndsvinder fra 2006, hvor han også i sin tid blev den yngste til at vinde en WSOP, har endnu ikke opnået mere end lige præcis at snuse til finalen i WPT-sammenhæng med en sjetteplads til følge.

Inden finalen ligger han da også i den tunge ende, så der skal noget til, hvis han skal slå chipleader Kevin Eyster og nappe de $660.395 til vinderen.
asd