Hachem klar med australsk-asiatisk VM-hold

Hachem klar med australsk-asiatisk VM-hold

Selvom der blot er fire dage til, at pokerens Caesar's Cup mellem USA, Europa og for første gang et hold af spillere fra Australien og Asien afholdes, så er det endnu ikke helt klart, hvem der kommer til at stille op.

Phil Ivey har som den amerikanske holdkaptajn udtaget sit hold for flere dage siden, og nu er også det australsk-asiatiske hold blevet fundet af holdkaptajn Joe Hachem.

Og man må sige, at der er lidt længere mellem de helt prominente navne, end det var tilfældet i USA.

Godt nok er der blevet plads til Jeff Lisandro, der er kendt for at være ekstra skarp, når det virkelig gælder i turneringssammenhæng, men resten af holdet er noget mere uprøvede navne.

Team Ivey-pro Jackie Glazier er det kvindelige islæt, mens Andy Hinrichsen er mest berømt for i 2011 at være gået dybt i WSOP main event og samme år vinde et armbånd ved WSOP Europe.

De to sidste spillere er Shane Warne og så den asiatiske rigmand Richard Yong, der er en fast bestanddel af Macao-slænget og derfor må formodes at kende en del til både de amerikanske og europæiske spillere.

Den europæiske holdkaptajn Sam Trickett mangler endnu at udtage sit hold.
asd