Folkene bag Rounders: Vi er klar til toeren

Folkene bag Rounders: Vi er klar til toeren

Det er i år hele femten år siden, at den vel nok største pokerrelaterede spillefilm gennem tiderne, Rounders, havde premiere i biografen.

Om det er præcis det, der har fået ESPN's Bill Simmons til at sende en mail til folkene bag for at høre, om der er udsigt til en opfølger, vides ikke.

Men det har han i hvert fald gjort, og han har også fået et svar tilbage. Et positivt et af slagsen, må man sige.

"Her er hvad der er sket (i historien, red.): Worm (Edward Nortons karakter, red.) drog fuld fordel af de scam-muligheder, Moneymaker og pokerboomet tilbød. Han sluttede sig til flere skumle sider mærkelige steder og promoverede, stjal og profiterede som bare fanden. Efter det... det er her, Rounders 2 tager fat," lyder det i en mail, hvor der bliver opfordret til at sende en mail til Miramax-producer Harvey Weinstein for at sætte gang i processen.

"Vi er sikre på, at han ville elske at høre fra jer. Matt (Damon, red.), Edward (Norton, red.), John (Turturro, red.) og resten af os er alle sammen klar til at komme i gang," lyder det i den lange mail.

Med de tre hovedrolleindehavere fra den første film klar til at køre igen, kan man ikke andet end at håbe, at der snart kommer liv i processen.

Kan du huske denne?
asd