Hellmuth: 'Poker Brat' opstod i scrabble

Hellmuth: 'Poker Brat' opstod i scrabble

Pokerlistings kører under WSOP'en i Australien en ganske intens dækning, hvilket der både kommer live blog og videoer ud af.

I en af de seneste går de tæt på fænomenet Phil Hellmuth og prøver at finde frem til, hvorfor det er, at alle mennesker har så stærke meninger om amerikaneren.

I videoen sætter Hellmuth selv ganske ærligt ord på, hvad det er, der har formet ham og hvad han tænker om sit eget temperament, og han tror selv, den voldsomme konkurrencementalitet er opstået helt tilbage fra barndommen.

"Da jeg var lille, var jeg den ældste i en søskendeflok på fem. Alle mine søskende havde fantastiske karakterer, og jeg havde forfærdelige karakterer, så jeg var nødt til at slå dem i alle spil. Det var min trøst. Om det var scrabble, monopoly eller terninger, så var jeg nødt til at finde den rigtige måde at spille dem på. 'The Poker Brat' opstod, når jeg tabte. Jeg begyndte at råbe og skrige, for jeg havde ingenting tilbage, hvis jeg tabte der," lyder det fra Hellmuth i interviewet, som du kan se herunder.


asd