995 spillere er der indtil videre noteret, efter hele 666 spillere stillede op til dag 1b.
Flere heraf var naturligvis gengangere, eftersom turneringsformen er en såkaldt accumulator, hvor man kan lægge de chips sammen, man tager med fra hver dag.
I går var det den tidligere WSOP-treer Antoine Saout, der kom bedst af sted. 58.875 tager han med sig.
Endnu en gang var det et enormt stærkt felt, og udover den rutinerede franskmand, bød top 10 på velklingende navne som Jonathan Karamalikis, Melanie Weisner og medlemmet af Ivey Poker, Jackie Glazier.