To raske danske pokerdrenge er taget en tur til Valencia for at spille med i Estrellas Spanish Poker Tour main event, en turnering med et buy-in på 1.100 Euro - de to raske drenge er Martin Clemmesen og
Jonas Palsgård Christensen.
Efter en crazy stresset tur i bil i går fra Barcelona (lang historie som vi sikkert hører om en dag), nåede de to gæve gutter frem, og nåede lige at give en af de første ESPT side event et skud. Danskerne kunne dog gå tidligt i seng da Jonas røg på et flip og Martin Clemmesen med AJ vs AA.
Om et par timer står den på dag 1A main event, og der bliver varmet godt op "om lidt står den på en hård omgang træning efterfulgt af en kort spa tur her på Hotel Meliá's faciliteter" skriver Clemmesen på sin facebook.
Såfremt spillerne skulle forlade turneringen tidligt, så kan kan de hygge sig med skyfri himmel og ca. 25 grader - og mon ikke de også kan finde en god gang paella og en kold San Miguel........øhhh vi mener selvfølgelig en kold Estrella.
Held & lykke til begge.