Esfandiari skal bringe online poker tilbage til USA

Esfandiari skal bringe online poker tilbage til USA

Det bliver efterhånden mere tydeligt, at genindførslen af online poker i USA ikke kan være langt væk.

Først er det blevet legaliseret under kontrollerede forhold i flere stater, og i én af dem, Nevada, har en pressemeddelelse i dag gjort det klart, at der må være noget under opsejling.

Ultimate Poker, en kasinosammenslutning der som en af de første har fået licens til at drive onlinevirksomhed i ørkenstaten, har nemlig præsenteret deres første ambassadør, og det er ikke hvem som helst.

One Drop-vinderen og den mest vindende pokerspiller nogensinde Antonio Esfandiari, er nemlig den kanin, der er blevet hevet op af hatten.

"Antonio er den ultimative mester og moderne pokerspiller. Han bringer spiller-livsstilen ind i online poker-miljøet med sin 'work hard, play hard'-attitude," lyder det fra Tom Breitling, der er talsmand for Ultimate Poker.

Det vides ikke, hvornår der er planer om at komme ind på markedet, men med den tidlige signing har de i hvert fald formentlig sikret sig et forspring.
asd