Flot dansk nattesejr til 100.000

Flot dansk nattesejr til 100.000

Selvom der var hård konkurrence fra påskefrokoster og andre tidsrøvere, så havde de danske lykkeriddere naturligvis fundet vej til de store lørdagsturneringer på PokerStars.

Der blev ikke gået helt lige så meget til den, som der formentlig er blevet gjort ved det kolde bord, men et enkelt rigtig fornemt resultat blev det til.

Det skete i 'The Big $109', hvor 'blaaesh' gik helt dybt blandt de 1396 startende spillere.

I sidste ende måtte han tage til takke med en tredjeplads, men ikke før han havde fået indgået en deal med de sidste to spillere.

Det betyder, at danskeren med $18.844 bliver den økonomisk største vinder i turneringen, og modtager næsten $2000 mere, end en andenplads ville have givet under normale omstændigheder.

I samme turnering nappede Frederik Hostrup sit andet store finalebord på to dage.

Under navnet 'Mr Swatch' blev han nummer otte til $2652.
asd