Nosebleed tilbage på Full Tilt - Isildur taber stort

Nosebleed tilbage på Full Tilt - Isildur taber stort

Efter en uge, hvor Full Tilt er blevet stødt af tronen som det næststørste spillerum på nettet og er rykket ned som nummer fire, kan man måske ikke fortænke dem i at have behov for at ryste posen lidt.

Og det må man sige, at de gør med stil.

I går kom de såkaldte 'Railheaven'-borde tilbage på sitet. Det er bordene i No Limit Hold'em og Pot Limit Omaha med blinds på vanvittige $500/1000.

Ikke overraskende var Viktor 'isildur' Blom blandt de første til at sætte sig for at tage for sig af retterne. Men lad os bare hurtigt slå fast, at det ikke blev svenskerens aften.

Et minus på $540.000 står han noteret for i løbet af det seneste døgn, hvoraf en del dog stadigvæk er fra de dyre mixed games.

Blandt modstanderne ved PLO-bordene var Ben 'bttech86' Tollerene, der løb af sted med godt $100.000, mens den anonyme tysker 'Sanlker' blev den største vinder med $270.000.
asd