Her er vi nået frem til finalebordet og de sidste otte spillere, og det er nogle overraskende store profiler, der har overlevet hele vejen fra de 460 startende spillere.
Blandt andre er den tidligere armbåndsvinder fra 2010 Daniel 'djk' Kelly stadigvæk med.
Amerikaneren har tidligere skabt resultater i Australien, hvor han indenfor de sidste to år har tre finaleborde ved sideevents under Aussie Millions. Han ligger dog i den tunge ende af feltet i ANZPT-finalen.
Det samme gør sig gældende for Dominik Nitsche. Tyskeren har haft en noget sløv start på 2013 efter både at have vundet en WPT og en WSOP-titel i 2012, men nu ser han altså ud til at være tilbage på sporet.
Der er $226.000 til vinderen af turneringen.