ElkY og Katchalov i ekstremt bet

ElkY og Katchalov i ekstremt bet

Der har vist aldrig hersket nogen tvivl om, at PokerSpillere er større konkurrencemennesker end gennemsnittet.

Men det bet Bertrand 'ElkY' Grospellier, Eugene Katchalov og Andre Akkari har gang i er alligevel i den vildere afdeling.

Kort fortalt har de tre sat penge til velgørenhed på højkant på, at de skal gennemføre en form for ekstremsport i hver af de tres respektive hjemlande. Det fortæller Andre Akkari i en ny blog på PokerStars.

Akkari selv har valgt en triatlon i Rio, hvor der skal løbes 10 kilometer, cykles 40 kilometer og svømmes halvanden i den formentlig ulidelige brasilienske hede.

Katchalov har valgt et løb på 10 mil (godt 16 kilometer, red.) i New York, hvor der skal forceres forskellige forhindringer som mure og taxier (!) undervejs.

Det mest spektakulære står franskmanden dog formentlig for. ElkYs udfordring involverer blandt andet mudder, isvand og elektrochok.

Hvad det dækker over, kan du læse mere om i bloggen her.
asd