Premier League-drama: 5 point skiller 7 spillere

Premier League-drama: 5 point skiller 7 spillere

Der er spillet tre ud af de i alt fire heats i den sprængfarlige gruppe A ved PartyPoker's Premier League-turnering i London.

Selvom der kun resterer et enkelt heat, inden de videre deltagere skal findes, er alle spillere stadigvæk i spil til at komme videre.

Det eneste, der står helt fast, er at Jonathan Duhamel er sikker på at gå videre med 31 point. Det er hele 12 flere end den nærmeste konkurrent.

Men fra nummer to og ned til den sidste deltager på ottendepladsen er der blot fem point.

Sam Trickett og Antonio Esfandiari ligger med 19 point på en delt andenplads, efter sidstnævnte vandt heat nummer tre.

Lige efter dem følger duoen Dan 'Jungleman' Cates og Phil Hellmuth med 18 hver.

De sidste tre pladser indtages af Daniel Negreanu med 16, Scott Seiver med 15 og Marvin Rettenmaier med 14.
asd