Stor dansk andenplads efter deal på PokerStars

Stor dansk andenplads efter deal på PokerStars

Selvom det ikke blev til de store sejre i nat på PokerStars, men det betyder bestemt ikke, at de danske spillere er gået tomhændede fra aftenens turneringssessioner.

I den store daglige "The Big $11", der havde deltagelse af 8635 spillere, havde vi en dansk spiller med hele vejen til afgørelsens stund.

Med tre spillere tilbage indgik 'Sutris' en deal med de to andre tilbageværende spillere. En deal, der sikrede danskeren $9600.

Herefter spillede de videre om sejren, og her blev det ganske overraskende shortstacken 'Poker Barrie' fra Storbritannien, der tog sejren foran danskeren, der fik andenpladsen, præcis som han indtog den ved dealens indgåelse.

Når nu der alligevel ikke faldt ekstra skillinger af for at avancere kan den danske lykkeridder glæde sig over, at aftalen sikrede ham en smule mere, end han ellers ville have modtaget for en andenplads.

Et stort tillykke skal der lyde herfra.
asd