Urnotindanger efter Black Friday: Jeg spiller langsomt

Urnotindanger efter Black Friday: Jeg spiller langsomt

Scott 'urnotindanger' Palmer var blandt de nye store spillere, da Black Friday ramte tilbage i 2011.

På de dyreste takster på Full Tilt spillede han blandt andre mod Gus Hansen, og han var på sit livs store heater, da pokerhverdagen pludselig blev taget fra ham fra den ene dag til den næste.

Siden da har han i modsætning til sine tidligere kolleger ikke gjort særligt meget for at holde pokerformen ved lige. Det er blevet til en enkelt tur til Canada på et par måneder, men de sidste 2-3 måneder har han slet ikke spillet.

Og det sætter sig sine tydelige spor, fortæller han i et længere interview med pokerreviewlist.com:

"Da jeg tog til Canada, havde jeg tre brutale uger til at starte med. Det var helt skørt, så dårlig jeg var, og jeg løb også dårligt, så det hjalp ikke på det. Jeg kunne helt klart se, at jeg lavede fejl. Jeg følte, at jeg spillede meget langsommere," fortæller Palmer, der nu er tilbage i USA.

Han fortæller dog, at han formentlig flytter til Canada permanent, hvis pengene fra Full Tilt snart bliver frigivet til amerikanske spillere.

Du kan læse hele interviewet her.
asd