Theos overmand tager EPT-titel

Theos overmand tager EPT-titel

Det blev desværre ikke til en dansk sejr ved EPT London Main Event, men som plaster på såret kan Theo Jørgensen i det mindste bryste sig af, at han blev slået ud af den senere vinder.

Sent i går blev det i hvert fald hollandske Ruben Visser, der tidligere har et par store andenpladser til sideevents ved andre EPT-turneringer.

To gange tidligere har han opnået andenpladser, der i alt har bragt mere end €300.000 ind på kontoen.

Det ændrer dog ikke ved, at dagens præstation og sejr nærmest fordobler den hidtidige indtjening live - også selvom en deal trevejs betød, at han måtte nøjes med 595.000 pund i stedet for de 700.000, der i første omgang blev stillet i udsigt.

I den afgørende hånd af en overraskende lang heads up mod lithauiske Mantas Visockis kom Visser ind med AQ mod 1010.

Her var det til gengæld ikke så overraskende, at spændingen blev trukket lige til river, hvor en  sejlede ind og afgjorde det hele til hollandsk fordel. Til stor glæde for Visser, der for første gang formåede at gøre det helt færdigt på den store scene.
asd