Theo: Medierne krydsede grænsen

Theo: Medierne krydsede grænsen

Det er snart et halvt år siden, at Theo Jørgensen blev udsat for det voldsomme hjemmerøveri, og i et nyt interview med PokerListings kan han da også fortælle, at han heldigvis sammen med familien er ved at være kommet ud på den anden side.

Men selvom den værste forskrækkelse er aftaget og sårene er helede, så har Theo stadigvæk et horn i siden på de landsdækkende danske medier, som han mener gik for langt:

"Jeg føler stadigvæk, at de gik langt over grænsen. I min naivitet havde jeg regnet med, at de ville vise mere respekt. Når de tager billeder uden for mit hus, så jagter de ikke blot mig men også min familie og mine børn, og det mener jeg er over grænsen. Det er også deres sikkerhed, de sætter i fare," lyder det fra Theo.

Det er den første EPT, han er tilbage til efter angrebet, og selvom han virker klar og altså er blandt de sidste 15, så er det stadigvæk ikke uden bekymringer.

"Nogle af mine tanker er stadigvæk derhjemme, om min kone er bange for at være alene med børnene. Jeg ser frem til at komme hjem lidt oftere end normalt, så jeg kommer måske til at skippe nogle turneringer og cash games i starten, som jeg ellers ville have mødt op til," lyder det.
asd