Isildur smadrer Ivey for 3 millioner

Isildur smadrer Ivey for 3 millioner

Det ser ikke umiddelbart ud til at tage alt for hårdt på det svenske onlinefænomen Viktor 'Isildur' Blom, at han skal sidde lange timer ved bordene under EPT'en i London. Først hvor han gik dybt i main event, og nu hvor han stadigvæk er med i highrolleren.

I hvert fald finder han stadigvæk rigeligt med tid til at sætte sig til rette foran skærmen efter overstået spil.

I går gik det ud over Phil Ivey, da de to satte sig til at spille Fixed Limit Omaha 8 $2000/4000.

Mere end $500.000 eller næsten tre millioner danske kroner lyder svenskerens overskud på for det seneste døgn, hvilket stort set alt sammen skyldes Ivey, der under aliaset 'Polarizing' har smidt lige under $500.000.

Med den seneste sejr nærmer svenskeren sig et årsfacit på $4 millioner, hvilket ikke overraskende er nok til at gøre ham til den mest vindende spiller.

For Phil Ivey har det været et anderledes kedeligt år indtil videre, hvor resultatet siger et minus på næsten to millioner dollar.
asd