I går bustede Viktor 'Isildur' Blom for eksempel sent på tredjedagen af EPT London Main Event, hvilket smed 12.500 britiske pund af sig.
Som udgangspunkt ikke noget dårligt resultat for tre dages arbejde, men når man sammenligner med resultatet, da han efterfølgende skulle have stillet lidt af action-sulten online, sættes det pludselig i perspektiv.
$263.400 har svenskeren efterfølgende smidt over små 1000 hænder, og når varianten hedder FLO8 $2000/4000 er det pludselig også kun fire big bets, der skal smides i grams, før hele gevinsten fra EPT'en er væk.
Det blev altså til noget mere - nærmere betegnet 15 gange så meget - hvilket også placerer svenskeren på en klar førsteplads over de mest tabende spillere for det seneste døgn.
Med den seneste uges vanvittige opsving er det dog formentlig ikke noget, den volatile svensker ligger søvnløs over.