Gus er døgnets onlinerenser

Gus er døgnets onlinerenser

Selvom der både er EPT og kamp mod PokerStars at se til for Gus Hansen i den engelske hovedstad, får han stadigvæk tid til at holde formen ved lige online.

Det seneste døgn tegner danskeren sig for det største overskud ifølge highstakesdb.

$271.000 er det blevet til over små 1000 hænder, svarende til godt 1,4 millioner danske kroner.

Det var især en session på 350 hænder på FLO8 $2000/4000 mod Kyle 'cottonseed1' Hendon, der kastede penge af sig. Godt $280.000 hentede Gus der, hvilket altså betyder, at resten af dagen mere eller mindre resulterede i et stort nul på bundlinjen.

Det har generelt været et ganske fint døgn for 'The Professionals' hos Full Tilt.

Også Viktor 'isildur' Blom er kommet ud med et flot overskud. Og selvom $140.000 langt fra kan måle sig med den mere end en million dollar, han lavede søndag, så er det nok til at placere ham som nummer to på listen over største vindere for døgnet.
asd