Men så er det godt, at Theo Jørgensen er tilbage fra sit pokercølibat i topform. Sølvræven ser ud til at være i rigtig fin spilleform, hvilket indtil videre på den uofficielle optælling ligner en placering som nummer syv med 333.500 chips.
Det er godt dobbelt average her, hvor der resterer 114 spillere der alle er godt 20 spillere fra pengene.
Foran ham i stillingen ligger blandt andre Chris Moorman og Mike 'Timex' McDonald, og så er det også værd at bemærke sig, at top 10 bliver lukket af Nicolas Chouity og Sergio Aido.
Vi venter stadigvæk på de endelige optællinger for i aften, men fast står det i hvert fald, at vi også har fået Lars Bønding med videre til dag tre.
Efter en dag, hvor han i lang tid lå over 100.000, sluttede det hele dog med lidt af et antiklimaks, da han kom ind i et stort setup med JJ mod KK.
46.600 er han videre med.