Dansk skuffelse ved UKIPT

Dansk skuffelse ved UKIPT

Det blev bestemt ikke nogen stor dansk succes ved dag 1b af UKIPT'en i London, selvom der som minimum stillede tre spillere til start.

Efter vi i går kunne berette, at både Mickey Petersen og Jonas Klausen var faldet af tidligt på dagen, så røg også den sidste bekræftede starter, Lars Bønding, kort efter.

Han var allerede godt shortstacked, inden han sendte de sidste skillinger til midten med et par 6'ere på hånden.

Desværre vågnede en modstander op med et par esser, og så var der dømt farvel til den rutinerede dansker.

Efter et lidt skuffende fremmøde på under 200 spillere på den første startdag, var hele 414 spillere til start i går, hvoraf 89 spillere overlevede til andendagen.

Blandt dem er blandt andre David Vamplew, Kevin MacPhee og Matthew Frankland.

Tredje og sidste startdag spilles senere i dag.
asd