Mickey til bords med kæresten ved UKIPT - Jonas Klausen også med

Mickey til bords med kæresten ved UKIPT - Jonas Klausen også med

Den anden af tre startdage ved den velbesøgte UKIPT London er netop blevet skudt i gang, og der er i hvert fald deltagelse af to danskere.

Både Jonas Klausen og Mickey Petersen har meldt op på de sociale medier, at de stiller til start i dag, og for sidstnævnte bliver det en noget mærkelig oplevelse.

Lodtrækningen har nemlig flasket sig således, at Mickey får selskab af et meget nært bekendtskab:

"Jeg har lige sat mig ned ved UKIPT London og har fået lov til at dele bord med 'thegroupie', så det skulle blive sjovt," skriver han på sin twitter.

Bag aliaset gemmer sig ingen ringere end Mickeys kæreste, så der skulle være basis for en ordentlig portion håneret, hvis det lykkes for en af dem at buste modparten.

Det virker umiddelbart lidt mindre begivenhedsrigt for Jonas Klausen, der nøjes med at konstatere, at han håber på en dag med fredfuld grinding.

Vi følger naturligvis op på de to danskeres præstationer i det engelske, hvor også blandt andre Victoria Coren og Kevin MacPhee er til start i dag.
asd