Den store London-EPT starter i dag - Mickey er klar

Den store London-EPT starter i dag - Mickey er klar

Selvom der er blevet tyvstartet med en GUKPT-turnering i London, så er det først for alvor i dag, at den store festival i den engelske hovedstad går i gang.

Det gør den med main event af UKIPT, der med tre startdage forventes at tiltrække mere end 1000 spillere. I hvert fald, hvis man skal tage de seneste succesturneringer afholdt rundt i Storbritannien som sammenligning.

Tidligere har Mickey Petersen meldt sin ankomst til turneringen, men om det bliver i dag, onsdag eller torsdag melder historien ikke noget om.

Finalebordet i den 700 pund dyre turnering bliver spillet på søndag, hvilket i øvrigt er samme dag, som main event starter ved EPT'en. Med den timing kan man godt forestille sig, at der er flere spillere, der vælger at lægge vejen forbi for at få lidt opvarmningslir.

Årets EPT i London er ekstra speciel, fordi det samtidig markerer indvielsen af PokerStars' eget pokerrum i Hippodrome.

Her bliver der torsdag spillet en 100 punds turbo deepstack, og der vil blive spillet adskillige events i løbet af festivallen.
asd