Isildur på vej tilbage: Slagter Kyle Ray

Isildur på vej tilbage: Slagter Kyle Ray

Det har været en noget skrabet sidste halvanden måned for Viktor 'Isildur' Blom på Full Tilt Poker, efter han ellers startede januar med et helt forrygende run.

Men svenskeren har tilsyneladende ikke tænkt sig sådan bare lige at kaste håndklædet i ringen. Han fortsætter med at være en af de mest aktive spillere på de højeste takster, og i nat har det så givet pote.

I en længere dyst med blandt andre Kyle 'KPR16' Ray har svenskeren fået spillet næsten $350.000 ind på kontoen, svarende til godt to millioner danske kroner.

I spillet med Ray var det i Fixed Limit Omaha-varianten med blinds på $2000/4000, men i den lange session har svenskeren også fået spillet en del Pot Limit Omaha, der også normalt passer bedre til den aggressive Isildurs spillestil.

Kyle Ray endte som dagens største taber med et underskud på mere end $400.000, mens Gus Hansen er sluppet af sted med et mere beskedent underskud på $50.000.
asd