Pokerblogger: Negreanu og Esfandiari i fattigmands-Scientology

Pokerblogger: Negreanu og Esfandiari i fattigmands-Scientology

Daniel Negreanu er kendt for at være en pokerspiller, der går meget op i personligt velvære. Både ved at spise rigtigt, hvilket han gør som veganer, men også ved at være i personlig balance.

Det har for nylig sendt ham i hænderne på foretagendet 'Choice Center Las Vegas', men skal man tro bloggeren fra sitet DonkDown, Bryan Micon, så er det ikke et helt ligetil foretagende, canadieren har fået rodet sig ud i.

I en længere udredning, der får gravet godt og dybt i Choice Centers historie og metoder, kommer Micon frem til den konklusion, at der meget vel kan være tale om en kult.

Og en sådan af slagsen, hvor 'offentlige' navne som Daniel Negreanu og Antonio Esfandiari spiller en vigtig rolle:

"For mig at se er Choice Center den fattige mands Scientology. Daniel er Tom Cruise og Antonio er John Travolta," skriver Micon blandt andet med henvisning til, at de to skal tegne forehavendet udadtil.

Men netop hvad det foretagende dækker over, er ifølge udredningen straks mere uklart.

Til gengæld er det sikkert, at der bliver lavet en ganske pæn skilling, hvis man ønsker at være en del af Choice Center.

Du kan læse hele den ganske interessante blog her.
asd